Hverdagsregneren

Gratis beregnere med danske regler. Uden login.

Gældssaneringsberegner

Bygget efter konkursloven §§ 197–199 og gældssaneringsbekendtgørelsen med satserne gældende fra 1. januar 2026. Kun de udgifter, bekendtgørelsen tillader fradrag for, kan tastes ind. Alt andet skal betales af rådighedsbeløbet.

Felterne er udfyldt med et opdigtet eksempel. Ret tallene til dine egne.

1 · Husstand bek. § 6, § 11

2 · Indkomst pr. måned bek. § 4

Børne- og ungeydelse, børnetilskud, modtaget børnebidrag og boligstøtte tæller ikke som indkomst her (§ 4, stk. 2). Børnenes ydelser modregnes i børnenes udgifter, og boligstøtte modregnes i boligudgiften. Er du under lønindeholdelse, så skriv udbetalingen uden lønindeholdelse.

3 · Fradrag i indkomsten bek. § 4, stk. 4

4 · Bolig, bidrag og sygdom bek. §§ 5, 8, 9

Boligudgiften skal være rimelig i forhold til husstandens størrelse og prisniveauet i området (§ 5, stk. 2). Indboforsikring, bilforsikring, telefon, internet, tv, mad, tøj og almindelig medicin kan ikke trækkes fra. De dækkes af rådighedsbeløbet.

5 · Gæld og formue KL §§ 197, 199

Gæld hos Gældsstyrelsen

Den kan du altid finde: log ind med MitID på gaeldst.dk og vælg "Se din gæld". Her kan du også bestille et kontoudtog.

Spar tid: Indlæs kontoudtoget fra Gældsstyrelsen som PDF, så udfyldes posterne her automatisk.

Vigtigt: Dæk navn, adresse og CPR-nummer over, før du indlæser filen. Filen læses kun her i din egen browser og bliver ikke sendt eller gemt nogen steder.

Virker med kontoudtog fra PSRM og DMI. Scannede papirer og billeder kan ikke læses.

Anden gæld oplyst på skat.dk

Banker, realkreditinstitutter og andre långivere indberetter lån til Skattestyrelsen. Log ind på skat.dk og se dine indberettede oplysninger om renter og gæld, fx banklån, billån, kreditkort og SU-lån.

Anden gæld

Al anden gæld, fx hos inkassofirmaer som Intrum, Lowell, Sergel, Collectia, PRA Group og Kredinor, eller lån hos private, gammel husleje, telefonregninger og kviklån.

Ved du ikke, hvem du skylder? Sådan finder du alle dine kreditorer

Gæld forsvinder ikke, fordi den ikke længere står i RKI. Registreringen slettes efter højst 5 år, men kravet kan stadig gøres gældende, hvis det ikke er forældet. Gå disse steder igennem med MitID:

  1. Gæld til det offentlige: gaeldst.dk → "Se din gæld". Her kan du også bestille kontoudtoget, som beregneren kan læse.
  2. RKI (Experian): dininfo.dk viser, om du er registreret og af hvem.
  3. Debitor Registret: infotjek.dk viser, om du er registreret og af hvem.
  4. Retssager og betalingspåkrav: minretssag.dk viser sager ved domstolene, hvor du er part, fx betalingspåkrav og fogedsager.
  5. e-Boks og mail: Søg på ordene "inkasso", "rykker", "betalingspåkrav", "inddrivelse" og "restance".
  6. Netbank: Gamle lån, kreditkort og overtræk, også i banker du ikke bruger længere.
  7. Inkassofirmaer: Kender du navnet, men ikke beløbet, så bed om indsigt. De skal svare inden for en måned, og det er gratis (databeskyttelsesforordningen art. 15).

Når skifteretten indleder en sag om gældssanering, bekendtgøres den i Statstidende, så kreditorer kan melde sig. Du skal stadig oplyse alle de kreditorer, du kender.

Brev om indsigt, som du kan sende til et inkassofirma:

Emne: Anmodning om indsigt efter databeskyttelsesforordningen art. 15

Jeg beder om indsigt i alle oplysninger, I behandler om mig, herunder:
1. hvilke krav I har mod mig, og hvem den oprindelige kreditor er
2. hovedstol, renter og gebyrer for hvert krav
3. hvornår hvert krav forfaldt, og om forældelsen er afbrudt, fx ved dom eller betalingspåkrav
4. om I har registreret mig i RKI eller Debitor Registret

Jeg beder om svar senest en måned efter modtagelsen.

Navn:
Fødselsdato:
Adresse:

Venlig hilsen

Hverdagsregneren er lavet af dem bag SvindelVagt, der tjekker webshops, tilbud og sms'er for svindel.